fbpx
Søg

Green Fleets sætter skub på omstilling af transportmidler

Green Fleet

 – Grønnere transport

Grøn transport Adfærd Energi

Transportsektoren har et stort potentiale i den grønne omstilling. Kommunerne har en stor rolle i at sætte skub i den grønne omstilling af transporten, fordi vi har flere strenge at spille på.

Green Fleets sætter skub på omstilling af transportmidler

Danske og svenske partnere har igangsat et projekt med økonomisk støtte fra Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak kaldet Green Fleets, som skal dykke ned i store køjetøjsflåder og sammen finde bæredygtige måder at omstille flåderne på. Det vil vi i Dansk Elbilforening, understøtte og bidrager arbejdspakken om governance.

Forprojekt viste potentialer

Gennem et forprojekt er der identificeret en række udfordringer angående effektivisering og grøn omstilling af kommunale køretøjer. Hertil er der også identificeret et potentiale og nogle barrierer i forbindelse med at skubbe på det private markeds grønne omstilling af køretøjer.

Først og fremmest er der større afstande, lavere befolkningstæthed samt færre penge og ressourcer til rådighed i de deltagende kommuner i Danmark og Sverige. Via Greenfleets understøttes kommunerne i disse regioner i at kunne tænke smartere og effektivisere, lempeliggøre interne og eksterne barrierer samt højne de ansattes videns- og kompetencegrundlag med henblik på at skabe en effektiv grøn omstilling af transporten.

I projektet arbejdes der med omstillingen af kommunernes interne køretøjer, grøn transport igennem udbud og aftaler, effektivisering af kommunernes interne køretøjer samt de interne strukturer i kommunerne. Vi vil herigennem implementere nye løsninger, værktøjer og processer til at kunne overkomme de udfordringer og barrierer, vi har identificeret og møder på vejen.

Samarbejde på tværs af lande og kommuner styrker resultaterne

I forprojektet blev det klart, at den mest effektive grønne omstilling af transporten sker i et samarbejde på tværs i Danmark og Sverige. Der er ensartede karakteristika og et fælles potentiale for at kunne lykkes med dette arbejde. Hertil findes der gode erfaringer og løsninger ved enkeltstående kommuner på tværs af landene, hvor vi kan lære af hinanden og benytte os af den allerede eksisterende viden.

Det er essentielt, at man ikke selv skal opfinde og drive omstillingen, hvorfor det også giver god mening med tværnationale samarbejde. Der bliver også etableret en følgegruppe af ligesindede kommuner, som vi forventer vil bringe stor værdi, både til at få sparring og erfaringer fra andre, men også til at kunne modtage erfaringerne og løsningerne skabt igennem GreenFleets projektet.

Støttet af Interreg

GreenFleets-projektet er støttet af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS), som er et regionalt samarbejdsprogram, der strækker sig over Danmark, Sverige og Norge. Programmet støtter projekter, der fremmer grænseoverskridende samarbejde og bæredygtig udvikling inden for områder som innovation og iværksætteri, grøn omstilling, transport og mobilitet samt grænseløst arbejdsmarked.

Partnere i projektet

  • Skive Kommune.
  • Aalborg Kommune
  • Aalborg Universitet
  • Dalslands miljö- och energiförbund
  • Foreningen for danske elbiler
  • Fyrbodals kommunalförbund
  • Hjørring Kommune
  • Högskolan i Halmstad
  • Sjuhärads Kommunalförbund / Boråsregionen

Alt i alt forventer vi, at partnerskabet via dette projekt, kan accelerere den grønne omstilling af transporten internt i partnerskabskommunerne, men også via vores aktiviteter inspirere andre kommuner i Danmark og Sverige.