Velkommen til Elbilforeningens forum!

Går du rundt med et hav af spørgsmål om elbiler? Så er du kommet til det rette sted. Her i forummet kan du nemlig få svar på stort og småt om elbiler og opladning. I panelet sidder nogle af foreningens mest erfarne elbilister klar til at svare på dine spørgsmål.

Opret en profil eller brug din Facebook-profil til at logge ind med for at stille spørgsmål eller kommentere. Du behøver ikke at være logget ind for at læse indlæg.

Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at bruge forummet.

Vil du hellere tale med nogen – eventuelt fra dit eget geografiske område? Så kan du tage kontakt til en af vores mange elbilambassadører.

Og der er meget mere hjælp at hente under menupunktet Overvejer du elbil?

Notifications
Clear all

Alle offenlige kultur tilbud.

1 Indlæg
2 Users
0 Reactions
981 Antal kig
0
Topic starter

Det ville være godt hvis man kunne få gennemført at alle offentlige kultur tilbud, (der tilbyder parkering) også skulle tilbyde destinations lader. man kan sige der er i deres egen interesse.. de vil jo gerne have at man kommer og besøger dem, og blive noget tid.

Samtid ligger en del af dem langt uden for det nuværende netværk... eks https://vardemuseerne.dk/museum/tirpitz/

1 Answer
0

Tak for indlæg.    

Umiddelbart er der krav der peger i den retning, omend vi nok mangler lidt præcedens og fortolkning, fx specifikt for kulturinstitutioner, ligesom spørgsmålet om etablerings- og driftsomkostninger i forhold til offentlige bygninger og bevillinger ikke er løst med den nuværende bekendtgørelse. 

 

Ladestanderbekendtgørelsen fra Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen  har følgende krav : 

 

...krav til etablering af ladestandere gælder for:

 

  • Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser. 
  • Større ombygning af bygninger med mere end 10 parkeringspladser.
  • Nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser. 

For bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser, betyder kravet, at der skal etableres mindst 1 ladestander. Dette krav gælder ikke for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

For større ombygninger af beboelsesbygninger med mere end 10 parkeringspladser skal der forberedes til etablering af ladestandere på alle parkeringspladser til ladestandere. 

Ved større ombygninger af bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 10 parkeringspladser skal der etableres mindst 1 ladestander. Derudover er der et krav om at forberede til etablering af ladestandere på mindst hver femte parkeringsplads.

For nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser skal der, hvis der er tale om beboelsesbygninger, forberedes til etablering af ladestandere på alle parkeringspladser. 

For nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser skal der, hvis der ikke er tale om beboelsesbygninger, etableres mindst 1 ladestander og forberedes til etablering af ladestandere på mindst hver femte parkeringsplads.  

...

 

 

 

 

Del: