Velkommen til Elbilforeningens forum!
Går du rundt med et hav af spørgsmål om elbiler? Så er du kommet til det rette sted. Her i forummet kan du nemlig få svar på stort og småt om elbiler og opladning. I panelet sidder nogle af foreningens mest erfarne elbilister klar til at svare på dine spørgsmål.
Opret en profil eller brug din Facebook-profil til at logge ind med for at stille spørgsmål eller kommentere. Du behøver ikke at være logget ind for at læse indlæg.
Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at bruge forummet.
Vil du hellere tale med nogen – eventuelt fra dit eget geografiske område? Så kan du tage kontakt til en af vores mange elbilambassadører.
Og der er meget mere hjælp at hente under menupunktet Overvejer du elbil?
København og Frederiksberg har gratis gadeparkering for elbiler. Herligt.
Men det er noget man skal vide. Hvis man bruger fx Easy-park får man ikke besked om, at det er gratis og kan ende med at betale unødige p-takster.
Er der en anden parkerings-app, der er lidt smartere på det punkt?
Jeg tænker på, at det ville være rart om der var en parkerings-app, hvor man kunne registrere at det var en elbil og således automatisk ikke skulle betale, hvis man bruger app'en et sted, hvor det er gratis at parkere for el-biler fx i København og Frederiksberg kommuner.
Det er godt spørgsmål.
Umiddelbart kender fdel ikke til parkeringsapps der har denne eller lignende funktionalitet; for nuværende ihvertfald.
Netop ved parkeringszoner i københavn og Frederiksberg kommuner angives parkeringszonen i app'en som ejet og drevet af kommunen når et område vælges i fx EasyPark app'en - og dermed er den jo omfattet af parkeringsafgiftsfritagelsen, hvis ikke der er tydeligt skiltet direkte med andet på stedet.
Det er jo nok et spørgsmål eller ønske om en forbedret og tydeligere funktionaltet der skal stilles direkte til parkeringskontrolselskaberne.
Tak for svaret. Foreløbigt har jeg sendt det som et forbedringsforslag til EasyPark. De har noteret forslaget, men jeg er bange for, at de synes det er sjovere at få EasyPark app til at virke i New Zealand end for elbilister i København. Nu må vi se.
Der mangler i høj grad gennemsigtighed på dette område.
Jeg holder jævnligt i Nyrupsgade, da jeg besøger Københavns Kommunes byggeafdeling.
De ansatte fortæller mig, at de bare parkerer deres elbiler på gaden uden at spekulere på parkeringsapps eller noget som helst andet. Jeg har derfor gjort det samme med min elbil, og indtil viderer virker det fint.
Korrekt. Man behøver ingen app for at parkere sin elbil (dansk som udenlandsk) i København og ditto på Frederiksberg (hvor det i modsætning til Kbh også gælder for PHEV). Dog skal man naturligvis parkere lovligt og overholde evt tidsbegrænsninger. Der er med andre ord ikke carte-blanche. Man skal overholde alle regler. Betalingen er blot 0 kr i timen og registrering er ikke nødvendigt.
Ovenstående gælder KOMMUNAL parkering - det er de blå P skilte.
Det gælder IKKE ved PRIVATRETSLIG parkering - det er de sorte P skilte, som typisk findes i parkeringshuse, private parkeringspladser og alle By & Havns områder (i Sydhavnen, Nordhavnen, Ørestaden, mm). Der betaler man bare det samme som alle andre. På plus-siden ser vi ofte tilslutningspligt ved laderne, så her er chancen for at få en bøde for at parkere sin elbil foran en lader uden at bruge den 🙂