Velkommen til Elbilforeningens forum!

Går du rundt med et hav af spørgsmål om elbiler? Så er du kommet til det rette sted. Her i forummet kan du nemlig få svar på stort og småt om elbiler og opladning. I panelet sidder nogle af foreningens mest erfarne elbilister klar til at svare på dine spørgsmål.

Opret en profil eller brug din Facebook-profil til at logge ind med for at stille spørgsmål eller kommentere. Du behøver ikke at være logget ind for at læse indlæg.

Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at bruge forummet.

Vil du hellere tale med nogen – eventuelt fra dit eget geografiske område? Så kan du tage kontakt til en af vores mange elbilambassadører.

Og der er meget mere hjælp at hente under menupunktet Overvejer du elbil?

El-bil der duer til...
 
Notifications
Clear all

El-bil der duer til +2m mand?

3 Indlæg
4 Users
0 Reactions
1,729 Antal kig
0
Topic starter

Råd til (mindre) el-bil med høj mand i familien?

 

Vi er en familie der indenfor 1 måned skal skifte vores bil nr 2 ( ud over den har vi en  Touran familiecontaineren til når vi er hele familien afsted med oppakning mm og de tre unger på sæder) og vi har kig på en elbil til det.

 

Den skal bruges til at pendle den ene af os ( max 100-120 km dagligt) og skal ellers ikke som sådan kunne rumme alle men bare den ene af os, de tre ( langbenede) unger og skoletasker.

 

Min mand skal kunne køre den også, og da han er + 2m høj har vi erfaring fra mellem str-benzin biler at ikke alt fungerer. Lidt firkantede biler er generelt bedst for at få den nødvendige siddehøjde. Benlængde er næsten nemmere at kunne finde noget der kan fungere med..

 

Da vi købte vores nuværende bil stod vi i valg mellem Mitchubishi Colt, sushuki swift og scoda fabia hvor vi valgte sidstnævnte og det har været fint til vores behov ( og for nr to bil ( og bykørsel) med den str bil .

 

Så erfarne mennesker. Jeg håber meget nogen af jer har et råd til en bil der kunne gå til den høje mand og i den str.. men jeg kan godt se det næsten mest er ret små el ret store biller der er på markedet..🤔

Vi har overvejet en e up.. men tror den bliver for lille.. mest i forhold til benplads på bagsædet når forsædet skal langt tilbage..

vi køber gerne brugt 😊

 

Mvh

Bente og co

 

 

2 Answers
0

Jeg har ikke gode bud på, om din mand kan være i dem, men jeg har gode bud på biler i den klasse i kigger på og så er det jo med at prøve om I kan være i dem:

- Renault Zoe
- Peugeot e-208
- Opel Corsa-e
- Nissan Leaf

De har alle en rækkevidde der passer til jeres behov og særligt Renault Zoe må der være en del brugte til salg af da de har været på markedet en del år. Så vidt jeg ved, elsker Zoe-ejere deres biler, så der ville jeg starte. Nissan Leafs er der også en del brugte af, jeg har dog ikke helt så meget fidus til den som til de andre (luftkølet batteri giver større batterislitage og hurtigladning foregår med den forældede ChaDeMo-standard). 

Dette indlæg blev modereret 3 år siden 2 times af selsoe
Morten Haagensen 31/01/2022 9:55 pm

Nissan LEAF 40 kWh (dvs. årg. 2018 og frem) er nok mit bedste bud. Ikke kun fordi jeg selv kører i en men fordi, det er en kompakt men ret rummelig bil med rimelig plads til 5 pers. Den er knap 4,5 meter lang, og akselafstanden er fornuftige 2,7. Jeg er lige under 1,80, og der er virkelig god plads på bagsædet. Mon ikke der også er rimelig plads ved bagsædet med en 2-meter mand bag rattet. Da den nuværende version af LEAF har været på markedet i fire år, er der et fornuftigt brugtmarked. Helt ned til 140.000 kr. har jeg set på bilbasen.

Så vidt jeg kan se, er der ikke evidens for, at luftkøling slider mere på batteriet. LEAF holder generelt en ret høj SOH på batteriet. Ift. ChaDeMo har jeg ikke oplevet problemer med dette på tur om sommeren fra det storkøbenhavnske til fx det jyske. Der er fint med hurtigladere, og det tager ca. 35-40 min. at oplade fra 20 til 80 %. 40 kWh-versionen kan begynde at hurtiglade langsommere, men det er vist først, hvis der hurtiglades mere end to gange på samme tur. Og det gør de færreste. Det er jo mere en pendlerbil end en langdistancebil. ChaDeMo vedligeholdes fortsat af ladeoperatørerne, men der udvides ikke med nye standere.

Og så er en LEAF utrolig kvik og sjov at køre selv med den lille motor med 147 hk. 0-100 klares på 7,9 sek. og i det daglige er eco-mode fuldt tilstrækkeligt og nok til acceleration hurtigere end gennemsnittet. Og så har den e-pedal (one pedal drive), hvilket fx VAG ikke har.

Eneste minus jeg kan komme i tanke om er, at rattet kun kan justeres op og ned og ikke frem og tilbage. Måske det kan være et problem, hvis man er særligt høj. Her skal man vist nok hen i 2021-versionen, før de ændrede det. Og så kan man lige så godt købe 62 kWh-versionen, der kom i 2019 med 214 hk og 385 km rækkevidde - men så er prisen også en helt anden. Og antallet af andre gode/bedre elbilmodeller betydeligt større.

0

Umiddelbart er det jo nok problematisk at finde en lille bil men alligevel med forholdsvis meget plads indeni   - og til et "brugt" bils budget.  

Når de deciderede mikro / små biler er udelukket så fx:

  • Kia eNiro - måske for stor, men boksformet og er rimeligt tilgængelig, også som brugt, 
  • Kia Soul  i både gammel og ny version - samme kommentar som for eNiro. Meget stabil bil. Bermærk at den gamle version har Chademo hurtigladning - men det burde ikke betyde noget med det beskrevne brugsmønster.   
  • Nissan Leaf 2016 eller nyere - en stabil slider med gammel pålidelig teknik, men faktisk rimeligt med plads og højde  og passer fint til rækkevidden. Også her skal det lige medtages at hurtigladning er med Chademo. 
  • Ioniq 28kwh er der en del brugte af og med et godt ry. Ikke en minibil, men forholdsvis lav.  
  • Smart Fortwo ED - en outsider med  kun 2 sæder - så duer ikke her, men forbavsende meget plads til 2 personer de ydre mål taget i betragtining. Nok også for  kort rækkevidde. Det sanme gælder nok Fiat 500 - der er stort set ingen plads på bagsædet.   
  • Renault  ZoE - i en nyere udgave.  kniber måske lidt i højden og benpladsen bagpå.  
  • Opel eCorsa og famile har nok et problem med højden udfra det beskrevene  
  • Aiways eller MG ZS kunne være lidt større muligheder. 
  • Den helt nye eMegane kunne evt. være helt oplagt her - men den vist ikke klar til leverance i DK endnu. 

og så er der jo hele perlerækken af nyere SUV / crossover elbiler med store batterier, masser af plads og lidt større prismærke. 

eller kan I kigge lidt på http://ev-database.org og sammenligne lidt.   Ikke alle biler der kan findes på det danske marked. 

      

Del: