Elbil med anhængertræk: Hvilke muligheder har du?
Danmark er kendt som et land, hvor mange har anhængertræk bag på bilen. Hvilke muligheder har du som forbruger, hvis du har brug for anhængertræk til din lille trailer eller din store campingvogn og samtidig gerne vil købe, lease eller leje en elbil? Det undersøger Elbilforeningen i denne artikel.
Tager du hyppigt på ferie med campingvogn eller har brug for at køre et læs haveaffald på genbrugsstationen med en større eller mindre trailer i ny og næ? Det er en udbredt opfattelse, at man ikke kan nøjes med én bil i husstanden, hvis bilen er en elbil. Flere bilister fravælger elbilen, når de skal investere i ny bil med den begrundelse, at elbil og anhængertræk simpelthen ikke kan kombineres. Men kan det nu også være rigtigt?
Der findes en del elbiler på markedet allerede, som kan trække et større eller mindre påhæng og udviklingen inden for området går hurtigere og hurtigere.
Læs også: Med campingvognvogn og trailer på krogen – hvad betyder det for elbilens rækkevidde?
Herunder kan du se et udvalg af elbiler med mulighed for anhængertræk:
Træk over 1000
Vægt over 1.000 kg | Påhængsvægt med bremse | Påhængsvægt uden bremse |
---|---|---|
Audi e-Tron | 1.800 kg | 750 kg |
Hyundai IONIQ 5 (med firhjulstræk), senere i 2021 | 1.600 kg | - |
Nissan Ariya, senere i 2021 | 1.500 kg | - |
Skoda Enyaq, senere i 2021 | 1.200 kg | - |
Mercedes-Benz EQC | 1.800 kg | 750 kg |
Tesla Model 3 LR | 1.000 kg | 750 kg |
Tesla Model X LR | 2.250 kg | 750 kg |
Tesla Model Y, senere i 2021 | 1.600 kg | - |
VW ID.4 | 1.000 kg | 750 kg |
Citroën e-Jumpy | 1.000 kg |
Træk under 1000
Vægt under 1.000 kg | Påhængsvægt med bremse | Påhængsvægt uden bremse |
---|---|---|
BMW iX3 | - | 750 kg |
Ford Mustang Mach-E | 750 kg | - |
Hyundai Kona | 300 kg | 300 kg |
Jaguar i-Pace | 750 kg | 750 kg |
Kia e-Niro | 300 kg | 300 kg |
Maxus Euniq | - | 400 kg |