Nyheder

Elbilforeningen styrker juridisk hjælp til medlemmerne

Elbilforeningen i Danmark og ditAdvokathus har indgået en aftale om nye juridiske services til medlemmerne i Elbilforeningen. Afhængig af sagens karakter, vil faste priser og rabat ved juriske services kunne gøre livet som elbilist tryggere, hvis der er behov for advokathjælp.

Har du købt en ny eller brugt elbil, har du solgt en brugt bil, men hvor køberen klager, er det bøvl med værkstedet eller forhandler? Så kan du trygt benytte dig af Elbilforeningens nye juriske medlemsfordel. ditAdvokathus vil både give dig den bedste juridiske hjælp, samtidig som der er økonomisketryghed og forudsigelighed for dig som medlem, når du benytter dig af medlemsfordelen. Bestyrelsesleder i Elbilforeningen i Danmark udtaler i denne forbindelse:

”Vi indgår en aftale med ditAdvokathus, fordi vi gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer en tryghed i, at et medlemskab af Elbilforeningen er lig med juridisk tryghed. Netop ditAdvokathus juridiske kompetencer inden for bil og da ditAdvokathus ellers har et bredt fundament bygget på vestjyske værdier, har dette været vigtige årsager til dette nye samarbejde”, fortæller Bestyrelsesleder i Elbilforeningen, Jørn Grønkjær og tilføjer:

”Vi tilbyder nu medlemmerne af Elbilforeningen mulighed for advokathjælp ved for eksempel: Køb og salg af elbil, klager over værksteder, udfordringer med forsikringsselskaber, andre udfordringer relateret til elbiler samt andre juridiske områder såsom familie, arv og ansættelse. Livet som elbilist skal være mere enkelt, og med denne fordel, gør vi noget så komplekst som en juridisk tvist en smule enklere at gå til”, afslutter Grønkjær.

Advokat og partner hos ditAdvokathus, Andreas Leidesdorff, ser frem til samarbejdet:

”Vi er meget tilfredse med aftalen med Elbilforeningen. Vi vil nu kunne tilbyde medlemmerne den bedst mulige juridiske bistand ud fra forudsigelige og trygge pakketilbud til rimelige priser. Jeg er overbevist om, at Elbilforeningens medlemmer vil værdsætte vores høje juridiske serviceniveau og specialiserede juridiske kompetence, hvis medlemmet har brug for det”, siger Advokat og partner hos ditAdvokathus, Andreas Leidesdorff.

Hvilke problemer kan du få hjælp til?

  • Har du købt en brugt elbil: Klage over en brugt elbil, der viser sig at have skjulte fejl eller mangler.
  • Har du solgt en brugt elbil: Køberen har klaget – og du som sælger vil få hjælp til at imødekomme den modtagne reklamation
  • Har elbilen været på værksted til gentagne reparationer, uden at fejlen er blevet rettet?
  • Tager reparationerne på din elbil for lang tid og forårsager betydelige gener i hverdagen?
  • Fungerer ladeboksen og/eller installationen ikke som forventet?

Dette er blot et par eksempler på problemer, du kan få hjælp til. Kontakt advokaterne for at få en vurdering af din sag. Her kan du kan læse mere om ditAdvokathus nye tjenester til medlemmer af Elbilforenigen samt finde kontaktformular til – som medlem – at tage kontakt til ditAdovakthus hvis du trænger juridisk bistand:

Del online: