Forside » Elbiltests » MG Cyberster
Cyberster er, til forskel fra MG’s øvrige portefølje – ikke en elbil for familien. Cyberster er legetøj for voksne.
Når jeg ser en spændende bil, har jeg for vane at indtale en note med nummerpladen, så jeg senere kan slå den op og undersøge, præcis hvad det var jeg så. Tidligere på året blev jeg overhalet af en skriggul sportsvogn, hvis bagende jeg ikke umiddelbart kunne genkende. Ved senere opslag viste det sig, at jeg var blevet overhalet af MG Cyberster .
Nogle uger senere befandt jeg mig i en sådan, og efter en uge bag rattet kan jeg bekræfte, at jeg absolut ikke er den eneste, der lægger mærke til den i trafikken:
Cyberster er en absolut eye-catcher: Det mest enestående ved Cyberster er netop designet – flad og bred som en ægte sportsvogn, med sportslige linjer uanset hvor man beskuer den fra.
Tesla fik verdens opmærksomhed ved at designe en elektrisk cabriolet – den første Roadster, for derefter at bevæge sig ned igennem prissegmenterne.
MG – et brand fra SAIC, som er ejet af den kinesiske stat – går helt omvendt til værks. Man startede for knap 5 år siden med at producere billige hatchbacks og crossovers, og lancerer så nu en sportsvogn, der skiller sig meget ud fra resten af modelprogrammet.
Kan MG lykkedes med at skrue en sportsvogn sammen?
Cyberster er, til forskel fra MG’s øvrige portefølje – ikke en elbil for familien. Cyberster er legetøj for voksne.
Cyberster er ekstremt sjov at køre. Ikke fordi den køredynamisk leverer noget helt unikt, men simpelthen fordi design og udtryk er helt ekstraordinært.
Man sidder lavt, tæt på vejen og med god føling – styringen er dog ikke så præcis som man kunne forvente, og man føler ikke den store tilknytning til underlaget. Man kan let justere den regenerative bremsning ved to pedaler i hver side af rattet.
Cyberster er ikke baneskarp, men det er heller ikke meningen – den kører mere som en Grand Tourer end en egentlig sportsvogn.
Rækkevidden afhænger af, om man vælger GT (firehjulstræk) eller Trophy (baghjulstræk) – da begge udgaver har samme batteristørrelse på 74 brugbare kWh (det samme batteri, der findes i MG 4/5). Hastigheden ved lynladeren er ikke prangende, og ladekurven knækker hurtigt (hvilket betyder at den maksimale ladehastighed kun opnås i kort tid), men gør det muligt at køre tværs over landet uden større besvær.
Testbilen var en Trophy, altså med firehjulstræk og 510 hk. Ved blandet sommerkørsel lå forbruget omkring 200 wH/km, ved motorvejskørsel nærmere 250 – dermed en realistisk rækkevidde på omkring 300km.
Førerpladsen i Cyberster er nærmest cockpit-agtig. Tre skærme former en buet digital instrumentering rettet mod føreren, og alle knapper er vinklet mod chaufføren. De høje håndtag langs midterkonsollen gør passageren til en statisk tilskuer, der end ikke kan indstille temperatur eller skifte radiokanal. Alle materialer er af god kvalitet, og kabinen føles solid.
De mange skærme til trods bliver føreren ikke ligefrem forkælet med information – skærmenes placering gør, at der er flere områder af skærmene der altid er skjult bag rattet (Cyberster var oprindeligt tiltænkt en ‘Yoke’ istedet for et traditionelt rat).
Selve infotainmentsystemet er et af de ringeste på markedet – MG har meget at lære fra konkurrenterne. Den højre skærm er decideret ubrugelig – den kan vise en vejrudsigt, en brugermanual eller hvor jeg kan købe en MG. Der er masser af bippende alarmer og advarsler, som vi kender det fra kinesiske elbiler.
I det mindste kan man tilkoble Android Auto / Apple Carplay og dermed få tidssvarende, intuitiv software på den venstre skærm. Det sidste kritikpunkt er, at fodstøtten (til din venstre fod, som intet har at gøre ved pedalerne) vender “udaf”, så man skal lave et unaturligt vrid i ankelledet for at ens fod hviler på underlaget.
Testbilen havde det røde interiør (+4000 kr) og den røde kaleche (+12.000 kr).
Taget foldes ned og op elektrisk, og det sker hurtigt og selv i bevægelse op til 50 km/t
Den nedfoldede kaleche fylder bag sæderne – og pladskravet betyder, at man ikke kan rykke sæderne så langt tilbage, som man kan i andre biler. Det gør det problematisk at finde en behagelig kørestilling hvis du er højere end gennemsnittet – med mine 185cm kunne det lige akkurat gå. Er man meget højere end 185cm vil man have hovedet faretruende tæt på vindkanten over forruden.
Normalt er det ikke et problem, at man ‘sidder ovenpå’ batteripakken i elbiler – men i Cyberster vil man virkelig ønske, at man kunne komme længere ned.
Cyberster deler – noget overraskende – platform med MG 4/5, men adskiller sig totalt i både form og funktion. Det her er ikke en bil, du vælger for praktikken.
Der er begrænset opbevaringsplads i kabinen – et par kopholdere kan det dog blive til, og så er dr er lille rum bag forsædet til en mindre rygsæk.
Cyberster er forbeholdt de, der vil have en sjov bil nr. 2, eller til de, som sjældent skal transportere mere end sig selv og en kabinekuffert.
Med en bredde på næsten 2 meter (1913mm) er den næsten lige så bred som en Tesla Model S (1964mm). Det gør parkering i parkeringsbåse vanskeligt – især hvis din nabo-parkant har valgt at parkere helt op mod den ene side af båsen.
De imponerende mågevinge-døre letter dog denne problematik, da der kræves mindre plads til siderne for at kunne åbne dørene.
Cyberster starter ved 500.000 kr, og selv hvis du sætter et par krydser på udstyrslisten er det svært at komme over 600.000 kr. Jeg ville styre udenom den firehjulstrukne ‘Trophy’, som koster 50.000 kr mere end den baghjulstrukne – dermed sparer du både penge, vægt, og får længere rækkevidde, da begge modeller leveres med samme batteri.
Konkurrencen er ikke-eksisterende: vil du have en elektrisk cabriolet, er spørgsmålet i skrivende stund blot hvilken farve, din MG Cyberster skal have.
På trods af dens fejl og mangler vil Cyberster helt sikkert give dig et smil på læben, og opmærksomhed fra naboerne – og det er det langt fra alle moderne biler, der kan. Det er prisværdigt, at MG tør prioritere en model, som helt sikkert ikke bliver en storsællert.
MG Cyberster er en bil, du vælger med hjertet – ikke med excelarket. Den er upraktisk, lidt uforløst teknisk og mildt frustrerende i hverdagen. Men det er også netop dét, der gør den charmerende.