Nyheder

Elektrisk stemning til Auto Awards 2025

Under bil- og autobranchens prestigefyldte prisuddeling, Auto Awards, løb elektriske person- og varebilmodeller med alle priserne.

 

”Med fare for at dette opslag bliver en gentagelse af sidste år ……… så var vi i går aftes til Dansk Auto Awards i Cirkusbygningen i København, hvor vi ikke bare vandt 1, men nej da, det blev igen til hele 2 flotte priser!” skrev Marketing og Communication Manager, Jeanette Løbner, Renault Group Denmark entusiatisk på LinkedIn dagen efter prisuddelingen i Cirkusbygningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Marketing og Communication Manager, Jeanette Løbner og resten af teamet i Renault Group Denmark som fejrer at de vandt i to kategorier 

 

Der var grund til glæden hos Renault Group Denmark som med Renault 5 vandt kategorien årets elbil 2025 samt at de løb med sejerne som årets bilmærke 2025.

Elbilforeningen har spurgt Renault Danmark om hvordan det går med salget af elbiler og fossile biler.

“Vi oplever at allerede nu, at salget af benzinbiler til de private købere er tæt på ikke eksisterende.  De benzinbiler fra Renault vi markedsfører på det danske marked, er i langt overvejende grad henvendt til eksempelvis udlejningssleskaber.” siger Søren Hyltoft, kommunikationschef i Renault Danmark til Elbilforeningen og tilføjer.

”Med Renault 4, Renault 5, Renault Megane, Renault Scenic og lige om lidt også Renault Twingo – alle 100 % elektriske  har vi er komplet elbilsprogram, i de segmenter danskerne køber biler i til priser og hvor selv den største model – Scenic E-tech Electric fås til under 250.000 kr.” siger Søren Hyltoft.

 

Elbilforeningens egen bestyrelsesleder Jørn Grønkjær var også en af jurymedlemmerne og han var selv på plads i Cirkusbygningen.

”At elbiler rydder bordet til dette års Auto Awards er et tydelig tegn på, at elbiler både har blevet det foretrukne valg blandt forbrugeren og branchen. Endvidere var det yderst opløftende at se, at der udelukkende var elektriske biler blandt alle de nomminerede i alle fem bilrelaterede kategorier.” siger Grønkjær.

 

 

 

 

 

Bestyrelsesleder i Elbilforeningen, Jørn Grønkjær

 

Elvarebilernes sikre men langsomme fremmarch

”Noget af de mest bemærkelsesværdige var, at der kun i år var elektriske varevogne blandt de nomminerede til årets varevogn 2025. Dette viser elvarebilernes teknologiske overlegenhed sammenlignet med fossile varebiler” siger Grønkjær

Fra 1. januar i år til 31. oktober udgøre salget af elvarebiler i nybilsaget 28,87 procent og dieselvarebiler udgøre 65,42 procent i nybilsalget. Dieseldrevne varebiler er de mest forurendende køretøjer på de danske veje, da de ofte kører længere samt at de ofte står i tomgang i byområder.

”Politikerne bør gøre mere for at gøre de elektriske varebiler mere konkurrancedygtige i forhold til de fossile alternativer.” siger Grønkjær

 

Billeder fra Ford.dk/images

Vinderne i bilkategorierne på Auto Awards 2025

  • Årets bilmærke 2025: Renault
  • Årets familiebil 2025: Skoda Elroq
  • Årets firmabil 2025: Audi A6 e-tron
  • Årets varevogn 2025: Ford Transit / E-Transit
  • Årets teknologiske frontløber 2025: Mercedes CLA
  • Årets elbil 2025: Renault 5.

Fakta: Det var 34.290 personer som stemte på de nominerede til Auto Awards 2025.

 

 

Del online: