I maj måned afholdte Elbilforeningen elbilkonference på Christiansborg. Her var både behovet for bedre forbrugervenlig ladning samt indretning af nye bilafgifter til diskussion og debat. Blandt deltagerne i programmet var medlem af Folketinget, Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet, som var vært for dagen samt medlem af Folketinget, Leila Stockmarr fra Enhedslisten, medlem af Folketinget, Thomas Rohden fra Radikale Venstre og medlem af Folketinget, Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen med tydeligt budskab
Niels Enemærke, Kontorchef i Konkurrence- og forbrugerstyrelsen gave et indlæg om styrelsens analyse af konkurrencen på markedet for opladning af elbiler fra december 2023. Samtidig som han gav sine analyser af tilstanden på lademarkedet siden 2023. Selvom markedet for opladning af elbiler er vokset betragteligt siden udgangen af 2023, var Enemærkes konklusion ikke til at tage fejl af: Markedskoncentrationen bære præg af dårlig konkurrence og alt for mange elbilister har det svært.

Analysematerialet fra styrelsen viste, at tre ud af fire elbilister tilbage i 2023 opfattede, at at det var meget svært eller svært at sammeligne priser på forskellige ladeløsnigner. Og videre viste styrelsens analyser, at knap 50 procent af elbilisterne ikke havde valgt den billigste ladeløsning og at de fleste elbilister kunne sparer 320-520 kroner hver måned. Enemærke var tydelig, da han ikke mente, at disse tal var meget anderledes i dag.
Af udfordringer og barrierer for et mere velfungerende- og forbrugervenlig lademarked, nævnte Enemærke blandt andet:
- Tegn på opdelte netværk i Danmark. Besværligt eller dyrt at “multihome”.
- Aftaler om hjemmeopladning bundles med udeopladning og elaftale.
- Uigennemsigtige abonnementer på opladning er udbredt i Danmark.
- Dyrt at indtræde med nyt ladenetværk.
- Forbrugerne har svært ved at gennemskue priserne og forbrugerne vælger ikke den billigste løsning.
Forbrugerrådet Tænk og den halve ladebranche enige med Elbilforeningen
I panelet om behovet for bedre forbrugervenlig ladning – som optagt til til efterfølgende debat blandt politikerne – var direktør i Forbrugerrådet Tænk, Winnie Grosbøll, tydelig med budskabet om, at 50 procent af elbilister betaler op til 70 procent for dere forbrug. Hun skrev efter konferencen på det sociale medie LinkedIn:
“Hvis du er elbil ejere kan du gøre dig selv en stor tjeneste ved at tjekke dit behov. Halvdelen betaler alt for meget. Og politikerne kunne gøre en kæmpe succes endnu bedre ved at sikre et velfungerende marked for el opladning: et midlertidig forbud mod bundling, krav om ensartede prisoplysninger og krav om gensidige aftaler, sådan at billisten kan tanke (lade) på alle standere.” – skrev Winnie Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet Tænk.

Også direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte – som repræsenterer dele af ladebranchen – mente, at de såkaldte all inclusive-abonnementer som nogle ladeoperatører tilbyder, er et stort problem og hindre forbrugervenlig ladning:
“Alt for mange forbrugere bliver i dag lokket ind i dyre all inclusive-abonnementer, som ikke matcher deres reelle kørselsmønster. En gennemsnitlig dansk bilist kører omkring 16.300 km om året, og hvis man kan lade hjemme 90 % af tiden, kan man spare omkring 4.500 kr. årligt ved at vælge en løsning, der passer til det faktiske behov.” skrev Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark på det sociale medie LinkedIn efter konferenen og tilføjede:
“Vi skal sikre større gennemsigtighed, reel konkurrence og løsninger, der gør det lettere for forbrugerne at træffe et oplyst valg om den ladeløsning, der passer bedst til deres hverdag.” – Jacob Stahl Otte.
Både Dansk E-Mobilitet og Clever, var inviteret med i panelet om forbrugervenlig ladning. Men de svarede Elbilforeningen, at de ikke havde anledning til at detage.
Læs mere om Elbilforeningens politiske program herunder om Elbilforeningens forslag til bedre forbrugervenlig og tilgængelig ladning til alle her: Politisk platform for Elbilforeningen i Danmark 2026-2028


