Nyheder

I 2028 skal alle nye biler være elbiler

Alle nye biler som sælges i Danmark i 2028 og alle nye varebiler som sælges i 2030, skal være elektriske. Lademarkedet må kraftigt reguleres og forbrugerrettigheder for elbiliser må styrkes. Dette var blot nogle af de politiske forslag, som blev vedtaget i foreningens første politiske platform på generalforsamlingen denne weekend.

Elbilforeningen i Danmark er Danmarks eneste forbruger- og medlemsorganisation for elbilister. Elbilforeningens politiske platform 2026-2028 kan læses her:
Politisk platform for Elbilforeningen i Danmark 2026-2028

 

”Vi har i weekenden vedtaget Elbilforeningens første politiske platform nogensinde. Blandt andet skal vi nu som Danmarks eneste og rene forbrugerorganisation for elbilister arbejde benhårdt for, at alle nye biler som sælges i 2028, skal være elbiler. Dette er meget ambitiøst, men bestemt muligt hvis politikerne tør”. – siger bestyrelsesleder i Elbilforeningen i Danmark, Jørn Grønkjær 

 

Elbiler er fortsat dyrere at producere end sammenlignelige bilmodeller med forbrændingsmotorer. Denne barriere for at vælge miljøvenlige biler må ikke fjernes ved for hurtig indfasning af nye typer afgifter på elbiler. Det skal altid kunne lønne sig at købe en elektrisk bil frem for en sammenlignelig fossil bil.   

Købs- og forbrugsafgifter skal sikre at elbilen fortsat altid er det billigste valg for forbrugeren, for at sikre den grønne omstilling. En fremtidig omlægning af bilbeskatningen skal sørge for dette. – er blandt nogle af formuleringerne Elbilforeningen har vedtaget under generalforsamlingen.   

 

Bestyrelsesleder, Jørn Grønkjær

 

En ny regering og et nyt Folketing, må reformere bilbeskatningen således at vi i Danmark udfaser salget af alle nye fossile biler inden 2028 og udfaser salget af alle nye varebiler inden 2030. Derefter skal bilsalget hvert år bare bestå af elbiler helt frem til at hele personbilparken i Danmark er elektrificeret senest i 2045. Dette vil Elbilforeningen i Danmark nu kæmpe for sker for at reducerer emissioner fra vejtrafikken så hurtigt som mulig. siger Grønkjær  

 

Før generalforsamlingen gav Elbilforeningens testansvarlige, Pelle Harris Krog, et oplæg om de spændende nye elbilmodeller som kommer på markedet i år og til næste år. 

 

Lademarkedet må reguleres 

 

Lademarkedet i Danmark er en jungle, det er uigennemsigtigt og det er karakteriseret ved dårlig forbrugerpolitik. Tiden er moden til at lademarkedet i Danmark reguleres, således at det at lade en elbil (hjemme eller ude) sikres bedre vilkår og gennemsigtighed for forbrugerne.   

 

”Forbrugervenlig, fri og tilgængelig ladning til alle er en topprioritet for Elbilforeningen i de kommende år. Sammenligner vi os med landende omkring os, er det danske lademarked det vilde vesten og ikke forbrugervenligt. Blandt andet har vi vedtaget, at regulering skal sikre at uigennemskuelige abonnementsordninger hos ladeoperatørene ikke skal være muligt”, siger Jørn Grønkjær og tilføjer at også bilbranchen har et stort ansvar 

 

”Bilbranchen har også et ansvar her. Derfor vil vi nu også arbejde for, at nye regler og branchestandarder, hos bilforhandlerne skal give forbrugeren bedre og reel oversigt over alle omkostninger både på kort og lang sigt ved valg af abonnementsløsninger efter disse er blevet reguleret.” afslutter Grønkjær. 

 

 

Forbrugerrettigher for elbiliser må styrkes  

 

I Elbilforeningen i Danmark mener vi, at forbrugerpolitikken på elbilområdet både nationalt og internationalt må styrkes. Både bilproducenterne og bilbranchen halter efter. Elbiler giver forbrugere og bilister nye muligheder, men repræsenterer også noget nyt og er en ukendt teknologi for mange. siger Grønkjær  

 

Elbilforeningen i Danmark mener at forbrugerpolitikken på elbilområdet skal styrkes ved at:   

  • Elbilejere skal modtage klare og let forståelige oplysninger om bilens egenskaber, herunder ensartede oplysninger om batteri, rækkevidde og reel ladehastighed. 
  • Det er vigtigt, at forbrugernes ret til at få adgang til data, der er skabt af deres egen bil, og retten til selv at bestemme, hvem de vil dele disse data med, følges op i praksis. 
  • For at forbedre forbrugerrettighederne bør der udvikles en standard for batteritilstandstest for hele bilindustrien. 
  • Det skal være lettere og billigere at reparere og udskifte dele på elbiler, herunder at bruge brugte dele, uden at dette påvirker garantien. 
  • Det bør blive en branchestandard, at alle brugtbilforhandlere dokumenterer batteritilstanden på de biler, de sælger. 

 

Ja til roadpricing, men.  

Hvis et flertal på Christiansborg beslutter sig for at indføre betaling for at køre på vejene, og hvis vi samtidig skal sikre at hele vejtransporten hurtigst muligt elektrificeres, er Elbilforeningens synspunkt tydeligt:  

 

”I Elbilforeningen er vi ikke i mod roadpricing. Men det skal gøres ordenligt. Derfor mener vi, at ved eventuel indføring af road-pricing/vej- og trængselsafgift skal det altid betale sig at vælge elbil. Bompengeteknologi med nummerpladegenkendelse bør indføres da dette vil være den mest modne og bedste teknologi til at accelerere brugen af miljøvenlig transport og til at regulerer trængsel i byområder.” siger Grønkjær 

 

Top-10 vigtigste beslutninger i Elbilforeningens nye politiske platform for perioden 2026-2028.: 

  

  1. Alle nye biler der sælges i Danmark i 2028, skal være elektriske biler. Derefter skal bilsalget hvert år bare bestå af elbiler helt frem til at hele personbilparken i Danmark er elektrificeret senest i 2045.  
  2. Alle varebiler som sælges i Danmark i 2030 være elektriske varebiler. Derefter skal varebilsalget hvert år bare bestå af elbiler helt frem til at hele varevognsparken i Danmark er elektrificeret.  
  3. Regulering skal sikre at uigennemskuelige abonnementsordninger hos ladeoperatørene ikke skal være muligt. 
  4. Bilbeskatning reformeres fra at være værdibaseret (procent af bilens pris) som i dag til teknisk baseret (bilens tekniske egenskaber). Relevante tekniske kriterier kan for eksempel være energiforbrug, lokal CO2-udledning og vægt.   
  5. Rabatten på registreringsafgiften og bundfradraget for ladbare hybrider fjernes fra 1. januar 2027. 
  6. Nye regler, branchestandarder, hos bilforhandlerne som skal give forbrugeren bedre og reel oversigt over alle omkostninger både på kort og lang sigt ved valg af abonnementsløsning efter disse er blevet reguleret.  
  7. Ved eventuel indføring af road-pricing/vej- og trængselsafgift skal det altid betale sig at vælge elbil. Bompengeteknologi med nummerpladegenkendelse bør indføres da dette vil være den mest modne og bedste teknologi til at accelerere brugen af miljøvenlig transport og til at regulere trængsel i byområder. 
  8. Kommunerne må få lovhjemmel til at oprette såkaldte nulemissionssoner for vare- og tjenestetransport i byerne. 
  9. Bilforhandlerne skal give elbilejere klare og let forståelige oplysninger om bilens egenskaber, herunder ensartede oplysninger om batteri, rækkevidde og reel ladehastighed.  
  10. I alle offentlige udbudsprocesser omkring vare- og tjenesteydelser, skal der være krav om emissionsfrie køretøjer i 2028. Den offentlige indkøbspolitik for at vælge nulemissions person- og varebiler skal yderligere udvides til også at have en effekt på vare- og godstransport. Miljø- og nulemissionskrav skal have en stærk vægtning i alle offentlige udbudsprocesser.   

 

Del online: