Hele Norge lader! Det er overskriften for en kampagne, vores norske søsterorganisation kører i disse dage, hvor frivillige i foreningen hjælper med at gøre ladeoplevelsen bedre alle steder i Norge. Elbilforeningen i Danmark tog til Lillesand, for at være med.
Lillesand i Sørlandet ligger ud til Skagerakskysten ca. 3 timers kørsel syd for Oslo. Det er en værdsat sommerdestination i Norge, kendt for sine karakteristiske hvidmalede træhuse. Faciliteterne ved motorvejsfrakørslen på E18 ligner noget vi nok også kunne finde i Danmark: På den ene side af motorvejen ligger en UnoX tankstation uden ladere, og der står fire lynladere fra Powered by EOn and Clever. På den anden side af motorvejen ligger en Circle K-station med seks lynladere, og dertil en Ionity-station med tolv og en Tesla Supercharger-station med andre ca. tolv standere.
Powered by Eon and Clever-laderne går i gang præcis som vi kender i Danmark både med både den danske EOn-. og og den danske Clever-ladebrik, men i modsætning til i Danmark er her god plads. Det er muligt at lørdag formiddag ikke er spidsbelastning, men der er ingen andre biler her under vores besøg.
Elbilforeningen stiller an ved Ionity-ladestationen på den anden side af motorvejen og henter kaffe at byde på hos Circle K. Der er hele tiden biler der lader hos de tre operatører, men også hele tiden ledige standere, så der ikke er ladekø.
Snakken går livligt både med medlemmer og andre, der møder op for at få råd om opladning. Norsk Elbilforening har i modsætning til os i Danmark en egen ladebrik, og har haft det i mange år. Den er for nyligt blevet opdateret, og den nye blå skal over tid erstatte den gamle sorte. Flere spørger til, hvordan den nye skal bruges, og hvordan den virker hvis man vil på tur til Sverige eller Nederlandene.
Nogle taler om at de har abonnement hos Ionity. Det er samme type abonnement som vi i Danmark kender fra EOn, hvor man mod en månedlig fast betaling får lavere pris på hver enkelt kilowatt. Gør man det siger flere, at Ionity har en attraktiv prissætning for norske elbilister.
Der tales om Tesla-ladestationen. Som i Danmark og andre steder har også Tesla i Norge åbnet op for at bilister med andre bilmærker kan bruge nogle af Tesla-ladestationerne, men den i Lillesand er ikke en af dem, fordi den er lille i forhold til efterspørgslen. Et medlem af Elbilforeningen med interesse for lokalpolitik i Lillesand siger, at Tesla har planlagt en ny stor ladestation på den anden side af motorvejen, men at den af en eller anden grund har haft en lang vej gennem det kommunale system for at få byggetilladelse.
En har en kinesisk bil af mærket JAC, som vil lade på nogle af Ionitys stolper men ikke dem alle. En anden har en Mercedes, som tilsyneladende kommunikerer med Ionity på sin egen måde.
En bilist kommer i en 12 år gammel Nissan Leaf, en af de bilmodeller, som var drivende i elbil-pionertiden i 2010’erne. Hun er meget glad for bilen som har god plads når hun skal have varer med, og hun vil lige høre om bilen kan lade på ladestationer, for hun lader ellers kun hjemme. Circkle K’s ladere har det japanske ChaDeMo-stik, som nogle biler i Europa blev solgt med i 2010’erne og Nissan’en begynder at lade. En anden kommer, fordi hun skal til noget vigtigt i Oslo, og vil være sikker på ikke at komme for sent. Hun får tip til et par gode ladestationer på E18 og hvordan turen kan planlægges. I det hele taget er det meget almindeligt kun at lade hjemme, kan jeg forstå, og mange har en bil som de er glade for, men som de aldrig har ladet på ladestationer.
Efter 4 timer bliver der pakket sammen og der bliver snak om næste ladesnak, som er på næste lørdag. Det har været en god dag med mange glade elbilister.