Den elektriske MINI
Stadig niche, men mere relevant
Det er fire år siden, at jeg testede en elektrisk MINI for første gang. Det føles efterhånden som lang tid siden, og meget er sket siden – både med vores optagelser (Optagelserne med MINI’en var før, vi fik styr på lyden i vores optagelser), og med elbiler generelt. Den var baseret på den tredje generation af Cooper efter BMW overtog brandet i 2001, og delte derfor platform med den fossile model, da elektrificeringen var kommet bag på BMW, og de endnu ikke havde en fra bunden elektrisk platform klar.
Dengang – i 2020 – var elbilsmarkedet kun en brøkdel af det nuværende – dengang var mindre end 10% af nyregistrerede biler elektriske. I de seneste måneder er over halvdelen af nyregistrerede biler i Danmark elektriske.
Derfor var Mini’en i 2020 fra start dømt til at være et absolut nicheprodukt – hvis man ville være first-mover, og tage springet og investere i en (dyr) elbil, hvorfor så vælge bilen med kortest rækkevidde, med et lille bagsæde og endnu mindre baggegerum?
Den fjerde generation fås nu kun som en elbil – fossilister må nøjes med en faceliftet udgave af tredje generations Mini.
Acceleration: 0-100 på 6,7 sekunder
Batterikemi: Lithium-ion
Batterikapacitet: 49,2 kWh netto
Varmepumpe: Ja
WLTP rækkevidde: 402km WLTP
Lynladning (DC): Op til 95 kW
Destinationsladning (AC): 11 kW
Anhængertræk: Ej muligt
Platform: SPOTLIGHT EV
Motor: Forhjulstræk 160kW motor (218hk)
Baggagerum: 200 liter
Vægt: 1680kg
Pris fra 272.900 kr
The Chinese Job
MINI har britiske aner og har indtil nu være produceret tæt ved Oxford i England. I den nye generation er designerne ikke ligefrem gået stille med dørene ifht det historiske ophav: the union jack er at finde hele vejen rundt om bilen og inde i kabinen.
For at finde ophavet til den nye Mini skal vi dog dreje globus’en et par omgange væk fra Oxford i England, og ende i Zhangjiagang, ikke langt fra Shanghai. Her har BMW ogkinesiske Great Wall Motor indgået et samarbejde kaldet Spotlight Automotive, og bygget en ny fabrik som producerer den nye elektriske Mini – på samme platform som Ora 03, som indtil videre ikke fås i Danmark.
Gud – det er jo ikke en crossover!
Hvor en mini-elbil ikke gav så meget mening for 5 år siden, er Mini Cooper SE nu et frisk pust i en verden fyldt med crossovers. Enyaq, Model Y, Ariya – de forvoksede biler med Y er danskernes yndlings. Man kunne faktisk efterhånden blive fristet til at tro, at elbiler ikke har en sjæl, og at man er nødt til at brænde olie af for at mærke ‘sjæl’ bag rattet. Det forsøger MINI nu at lave om på.
Hvis man køber en Mini, så ved man, hvad man går ind til, og det mikroskopiske baggagerum og bagsæde er en del af pakken. Den elektriske Mini fås også kun som 3-dørs, hvilket sætter endnu en streg under det faktum, at der her er tale om en egoist-bil af rang.
Kom for designet, bliv for køreegenskaberne
Det man så til gengæld får, er en bil med lækre materialer og smarte løsninger i cockpittet. Udvendigt såvel som invendigt er det en harmonisk oplevelse, og man bliver glad af at se en Mini – og det er noget værd, i en verden fyldt med praktiske familiecontainere.
Bag rattet er genvinsten ved det forholdsvis lille batteri at bilen er let og meget dynamisk. Mini er sjov at kaste rundt i sving – men kun for forsædepassagererene. Med en venderadius på 2,8 meter er den en fornøjelse i byer og parkeringskældre.
Pressebilen var udstyret med et Heads-Up Display af den simple type, hvor der ikke bliver projiceret på forruden, men på en gennemsigtig flade lige bag rettet. Det er ikke helt så elegant, men til gengæld kan man se HUD’et selv med polariserede solbriller.
Navigationsanlægget var ikke opdateret, og jeg måtte derfor bruge Android Auto/Google Maps for nøjagtige vejledninger. Det ser lidt spøjst ud, fordi kortet så kun bliver vist på en lille kvadrat inde i det store, cirkulære display.
Hvor langt kan den køre?
Testkørslen foregik over 800 kilometer i september måned, med temperaturer omkring de rækkevidde-optimale 20 grader. Under disse forhold fik jeg et gennemsnitsforbrug på 6,2 km pr. kWH. Det svarer til en realistisk sommer rækkevidde på 305km – godt hjulpet på vej af den lave vægt på 1,6 ton. Til sammenligning vejer en Tesla Model 3 Standard Range 1,8 ton.
Begrænset komfort
Undervognen er sat sportsligt op, og det kan mærkes over bump – især på bagsædet. Der er ikke nok benplads på bagsædet til selv små voksne: på en tur fra Sjællands Odde til København (som tager en times tid) krævede min bagsædepassager et nødstop på en rasteplads for at få genoprettet blodomløbet til benene.
Som opsummering af oplevelsen, udbrød min bagsædepassager på 165cm:
“Man bumper rundt omme bagi. Der er ikke noget plads overhovedet. Man sidder dårligt”
Således en spontan-anmeldelse hvor både pladsforhold samt den hårde undervogn blev belyst. På billedet taget fra bagsædet kan man fornemme hvor lidt plads der er, især bag førersædet (med en fører på 184cm).
Mere relevant nu end i 2020
Hvis du vil have en Mini Cooper SE som din primære bil, skal du altså kun yderst sjældent have behov for at transportere mere end 2 voksne – og hvis du skal, så ikke på længere ture. Batteriet sætter dog en naturlig begrænsning for, hvor lang en enkelt tur kan være inden en ladepause bliver nødvendig.
Så hvis du kan leve med en ego-bil og du ikke har brug for bagsæde eller baggagerum, som primært skal bruges på ture der varer mindre end en time, vil Mini være en sjov tilføjelse til din indkørsel. Og alle os andre kan nyde æstetikken, når vi kigger ned på dig fra cockpittet i vores crossovers. Puristerne vil beklage at MINI har mistet forbindelsen til Oxford. Måske produktionen af MINI vender tilbage til Oxford i 2026 – en udvikling som de nye tariffer på kinesiske elbiler nok kan sætte fart på.