Siden 2019 har Elbilforeningen i Danmark deltaget i Kør grønt kampagnen, der har som formål at udbrede kendskabet til elbiler i form af en række torvearrangementer, hvor man både kan besigtige og prøvekøre en række elbiler. I år deltager op til 17 forskellige bilmærker
Som noget nyt kommer kampagnen i år foruden Sjælland også til Fyn og Jylland. I august var der torvearrangementer i Roskilde og Køge. I september kommer vi til Svendborg, Viborg, Helsingør og Esbjerg.
Fra Elbilforeningens forperson, Morten Haagensen Elmose, lyder det:
“I 1. halvår 2023 var en ud af tre personbiler fuldelektrisk. Selv om det er meget glædeligt, betyder det dog, at der fortsat er udstødningsrør på to ud af tre nye biler. Eftersom en bils levealder gennemsnitligt er 15 år, vil der også i 2040 køre mange biler rundt med forbrændingsmotor. Der er derfor brug for, at vi træder endnu hårdere på speederen, så personbilerne i endnu højere grad bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren. Kør Grønt Kampagnen er med til at afmystificere elbilen og til at få folks øjne op for elbilens mange fordele. Elbiler er nemlig super sjove og behagelige at køre i, og vi har set rigtig mange gange, at når folk først har prøvet en, bliver de helt bidt af det.”
Som medlem af foreningen har du mulighed for at deltage som frivillig. Kontakt mhe@elbilforeningen.dk
I år kan du opleve følgende bilmærker:
- Aiways
- Build Your Dreams
- Cupra
- Hyundai
- Kia
- Maxus
- Mercedes-Benz
- MG
- Nissan
- Polestar
- Renault
- Skoda
- Tesla
- Toyota
- Volkswagen
- Volvo
- Xpeng
Læs mere på kampagnens egen hjemmeside her >>