Nyheder

Ny bestyrelse i Elbilforeningen

På generalforsamlingen den 21. marts blev en ny og større bestyrelse valg og derefter konstitueret. Bestyrelsesleder Jørn Grønkjær er henrykt over det nye hold.

«Jeg glæder mig utrolig meget til at samarbejde med de to gamle og de fire nye bestyrelsesmedlemmer. Vi skal have fokus på medlemsvækst, nye medlemsfordele, politisk gennemslag samt at være elbilisternes vigtigste forbrugerstemme.” siger bestyrelsesleder Jørn Grønkjær.

 

Den nye bestyrelse består af: Jørn Grønkjær, Rønde (bestyrelsesleder), Petter Haugneland, Oslo (bestyrelsesnæstleder), Bjarne Dueholm, Fredericia (kasserer), Hans Peter Pettersen, Nordborg (bestyrelsesmedlem), Hans Erik Nydahl, Helsinge (bestyrelsesmedlem), Jørn Jensen, Herning (bestyrelsesmedlem) og Kennth Christensen, Jyllinge (bestyrelsesmedlem).

 

Elbilforeningen er Danmarks eneste og rene forbruger- og medlemsorganisation for elbilister. Elbilforeningens nye ledelses er nu geografisk repræsenteret fra alle Danmarks fem regioner samt fra Oslo.

 

Vil gøre livet som elbilist lettere

Nyvalg kasserer, Bjarne Dueholm som er tidligere ejer af Dueholm Vognmandsforretning i Fredericia siger:

”Min motivation fremover vil være at se Elbilforeningen vokse i medlemstal, ved at foreningen tilbyder medlemmerne viden om det at ejer og køre i elbil, på et meget forvirret marked, som i fremtiden skal være dominerende i Danmark.”

Også nyvalgte bestyrelsesmedlem Jørn Jensen som underviser på et kursuscenter og er bosat i Herning vil have fokus på, at Elbilforeningen skal være elbilisters foretrukne sted at søge efter viden:

”Jeg glæder mig til at arbejde i Elbilforeningens bestyrelse, fordi jeg selv oplevede, hvor svært det kan være at navigere i priser, rækkevidde, abonnementer og refusion, da vi købte vores første elbil.  Jeg vil gerne være med til at gøre det lettere for andre.” siger Jørn Jensen og tilføjer:

”Jeg håber at kunne bidrage til, at Elbilforeningen bliver en stærk og neutral stemme for elbilister – både over for politikere og andre aktører – og udvikle foreningen til et naturligt sted at søge råd og hjælp.”

 

En stærkere forening

Nyvalgte bestyrelsesmedlem Hans Erik Nydal som er norsk, har baggrund fra forsikringsbranchen, først fra Norge men siden i Danmark da han flyttede til Helsinge i 1995. Hans Erik ser frem til at til at arbejde med udbredelse af Elbiler i Danmark. Han har fulgt med i den Norsk elbilforenings arbejde i flere år, og tidligere været medlem der pga. lade-appen. Han synes, det vil være spændende at arbejde seriøst med henblik på at øge medlemstallet med henblik på at blive en organisation som vil kunne påvirke det politiske miljø i retning av større udbredelse av elbilen i Danmark, og en mere gennemskuelighed i prising ved offentlige ladestationer.

”Jeg ser for at kunne arbejde på flere områder. Det ene vil selvfølgelig være at øge medlemstilstrømning i form af hvervekampagner, samt arbejde på det politisk plan. Her tænker f.eks. at tage kontakt til de lokale myndigheder for at påvirke dem til at lave en konkret handleplan for udskiftning af den fossile bilpark til elbiler.” siger bestyrelsesmedlem Hans Erik Nydal.

Og nyvalgt bestyrelsesmedlem, Kenneth Christensen som er turistfører og chauffør og fra Jyllinge siger:

”Der sker rigtigt meget interessant i elbilforeningen lige pludselig. Det bliver spændende at blive en del af det arbejdet. Jo mere medlemmerne oplever at vi gør en forskel, jo mere vil de fortælle andre om det, og efterhånden bliver vi en stærk organisation med kompetente nye medlemmer.” siger Kenneth Christensen

Den nyvalgte bestyrelse i Elbilforeningen i Danmark (nyvalg bestyrelsesmedlem Jørn Jensen er ikke på billedet)
Del online: