fbpx
Søg
Søg
Close this search box.

Nyt om Elbilforeningens henvendelse til konkurrencemyndighederne II

OPDATERET 7. AUGUST 2020!
FDEL henvendte sig i foråret til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) om markedet for opladning af elbiler og om abonnementsbinding ved køb af ny elbil, specielt vedrørende operatøren Clever, se
Elbilforeningen går til konkurrencemyndighederne.

KFST meddelte den 7. juli 2020, at den del af sagen, der handler om konkurrenceforhold, henlægges af ressourcemæssige grunde, men at Styrelsen fortsat vil have fokus på området. Styrelsen meddelte endvidere, at spørgsmålet om abonnementsbinding var videresendt til Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har i går meddelt, at man vil kontakte Clever og Skandinavisk Motor Co. A/S og oplyse om FDELs henvendelse og lovgivningen på området, og at man herefter henligger sagen af ressourcehensyn. Forbrugerombudsmanden meddeler, at man ikke har vurderet, om virksomhedernes praksis er ulovlig.

Uanset henlæggelsen af sagen er vi i FDEL meget tilfredse med, at det er lykkedes at sætte forbruger- og konkurrencevilkår angående elbiler og opladning heraf på dagsordenen. Det gælder i både medier, i branchen og på politisk niveau. Operatøren Clever sænkede umiddelbart efter FDEL’s henvendelse til KFST prisen på opladning uden abonnement, og Clevers roaming-priser er også sat ned. Det er ikke nok, men det er et fremskridt for forbrugerne. E.ON har for nylig valgt at åbne deres ladebrik for roaming på alle andre danske ladenet, et initiativ vi bakker op om. Nye spillere er på vej ind på det danske lademarked, og vi ser nye og mere åbne forretningsmodeller vinde frem. Forbrugernes mulighed for at lade uden abonnement til en betalelig pris har fået øget politisk fokus. Således er prisen for ladning uden abonnement et kriterium for tildeling af de nye statslige puljemidler til ladere, ligesom det er besluttet at iværksætte en undersøgelse om prisdannelsen i markedet.

FDEL vil fortsat tale forbrugernes sag i spørgsmål om elbiler og opladning.

Spørgsmål kan rettes til foreningens formand, Anna Hilden, anna.hilden@elbilforeningen.dk, tlf. 3035 8856.