fbpx
Søg
Søg
Close this search box.

Så elektrisk var dit bilmærke i 2023

I 2023 var der i Danmark 43 bilmærker med en eller flere elbilmodeller på programmet. Men der var stor forskel på bilmærkernes elbil-andele

Med 62.745 nye elbiler, en samlet andel på 36 % af nybilsalget og 200.000 elbiler i bestanden blev der igen i 2023 sat nye rekorder for elbilerne. I december var imponerende 51 % af alle nye personbiler elbiler.

Som det fremgår af listen nedenfor, var der imidlertid stor forskel på bilmærkernes andel af elbilsalget. 16 bilmærker solgte udelukkende elbiler og havde dermed en elbil-andel på 100 %.

Tesla tegnede sig for 22.333 nye biler, og dermed var hver 8. nye bil og hver 3. nye elbil en Tesla. I den anden ende af spektret fik Rolls Royce indregistreret en enkelt Spectre, og Lotus fik indregistreret 11 af deres nye ’hyper-SUV’ Eletre. Det gør både Rolls Royce og Lotus til rene elbilmærker på det danske marked.

80,3 % af alle MG’er solgt i Danmark i 2023 var elbiler, og med 61 % elbiler var Subaru – en smule overraskende – det japanske bilmærke med den højeste elbil-andel – om end med en beskeden volumen på 44 nye Solterra.

Blandt de etablerede europæiske bilmærker havde BMW – i hvert fald i Danmark – den højeste elbil-andel på 56,6 %. Til sammenligning var Volkswagens elbil-andel 36,7 % og dermed på niveau med gennemsnittet. Audi, der samlet set var det tredjebedst sælgende bilmærke, endte med en relativ beskeden elbil-andel på 22 %.

Det fremgår også af listen, at mange af de etablerede europæiske, japanske og sydkoreanske bilmærker sælger relativt få elbiler i Danmark. Forhåbentlig ændrer det sig de kommende år i takt med lanceringen af flere attraktive (og billige) elbiler.

Elbil-andel pr. bilmærke i Danmark i 2023

  1. Tesla – 100 % (22.333 ud af 22.333)
    Polestar – 100 % (2022 ud af 2022)
    Xpeng – 100 % (654 ud af 654)
    BYD – 100 % (465 ud af 465)
    Fisker – 100 % (290 ud af 290)
    Maxus – 100 % (271 ud af 271)
    Aiways – 100 % (180 ud af 180)
    JAC – 100 % (85 ud af 85)
    Hongqi – 100 % (56 ud af 56)
    Nio – 100 % (41 ud af 41)
    Jia Ji – 100 % (15 ud af 15)
    Lotus – 100 % (11 ud af 11)
    Smart – 100 % (3 ud af 3)
    Jiayuan – 100 % (2 ud af 2)
    Microlino – 100 % (2 ud af 2)
    Rolls Royce – 100 % (1 ud af 1)
  1. MG – 80,3 % (1155 ud af 1438)
  2. Subaru – 61,1 % (44 ud af 72)
  3. BMW – 52,6 % (4507 ud af 8561)
  4. Volvo – 49,5 % (2476 ud af 5001)
  5. Porsche – 47,9 % (159 ud af 332)
  6. Jeep – 40,1 % (81 ud af 202)
  7. VW – 36,7 % (6173 ud af 16.835)

———————- 36,3 % samlet elbilandel i 2023

  1. Skoda – 32,7 % (3069 ud af 9384)
  2. Mercedes – 32,4 % (3501 ud af 10.806)
  3. Renault – 31,1 % (1363 ud af 4385)
  4. Jaguar – 30,8 % (4 ud af 13)
  5. Cupra – 26,2 % (1267 ud af 4741)
  6. Nissan – 24,5 % (1059 ud af 4322)
  7. Hyundai – 23,3 % (1905 ud af 8167)
  8. Kia – 22,8 % (1529 ud af 6701)
  9. Audi – 22,0 % (2889 ud af 13.131)
  10. Mini – 19,3 % (141 ud af 729)
  11. Ford – 17,6 % (1338 ud af 7599)
  12. Honda – 16,3 % (55 ud af 337)
  13. Fiat – 14,7 % (216 ud af 1464)
  14. Opel – 14,1 % (631 ud af 4463)
  15. Mazda – 10,4 % (379 ud af 3636)
  16. Citroën – 9,6 % (471 ud af 4925)
  17. Dacia – 8,8 % (100 ud af 1133)
  18. Toyota – 8,1 % (970 ud af 12.014)
  19. Peugeot – 7,8 % (691 ud af 8866)
  20. Lexus – 6,9 % (14 ud af 204)

Kilde: Elbilforeningen i Danmark baseret på data fra De Danske Bilimportører (bilstatistik.dk).