Når sommerferien er ovre, bliver Klimafolkemødet i Middelfart skudt i gang. Klimafolkemødet minder meget om Folkemødet på Bornholm med debatter, taler og boder drevet af diverse virksomheder, partier og foreninger. I år deltager Elbilforeningen også, og vi kommer både til at holde en debat om fredagen (mere om de senere) og have et telt på pladsen. Det er en fremragende mulighed for Elbilforeningen til at nå ud til borgere, som er interesserede i at høre om vores sag, og få vist den klimabevidste dansker, hvorfor elbiler er så fede.
I den sammenhæng søger vi friske og engagerede frivillige til at hjælpe med at bemande vores telt under Klimafolkemødet. Opgaven består i at engagere sig med de forbipasserende deltagere og svare på eventuelle spørgsmål om foreningen og elbilisme generelt. Vi forventer ikke at du er ekspert på hverken foreningen eller elbiler for at hjælpe til, bare at du er frisk på at være imødekommende, og har lyst til at tale med Klimafolkemødets deltagere.
Klimafolkemødet vil foregå d. 31. august til d. 2. september på KulturØpladsen i Middelfart. Du kan tilmelde dig som frivillig på følgende link, hvor du også kan angive hvornår du har mulighed for at bemande boden: